Klimasikring og klimatjek
Klimaforandringerne giver voldsomme regnskyl
Ca. 60% af alle danske boligejere har ikke tænkt sig at gøre noget, for at klimasikre deres huse i forhold til den ekstra mængde regnvand, som man forventer vil komme i fremtiden. Det kan blive problematisk, da de store og pludselige mængder regnvand, der kommer ved de kraftige og hyppigere regnskyl, kan foråsage skader på husene. Noget som kan koste forsikringselskaberne og samfundet rigtig mange penge. Derfor er flere forsikringselskaber også begyndt at forlange, at boligejerne selv gør noget for at sikre deres hus.
Skybrudssikring af bygninger
En stor del af de seneste års mange hus- og kælderoversvømmelser kunne være undgået ved simple og billige tiltag. Danske Kloakmestre er med i projektet ”Skybrudssikring af bygninger”, der indsamler egnede løsninger og opbygger en vidensbase med forslag til løsninger til skybrudssikring af bygninger. Læs mere på skybrudssikringafbygninger.dk
Professionelt klimatjek
Som medlem af Danske Kloakmestre har du mulighed for at drage fordel af vores samarbejde med Naturstyrelsen om undersøgelse af boliger og rådgivning af boligejere om klimatilpasning. Som dem, der ved mest om hvilke problemer, de stigende regnmængder kan medføre, ser vi dette samarbejde som helt logisk. Vi kan rådgive om de rigtige løsninger, om økonomien – og vi udarbejder naturligvis gerne et tilbud til den enkelte boligejer.
Vi udfører klimatilpasnings-tjek af boligen efter en standadiseret liste, og som medlem får du kursus i, hvordan man klimatilpasser bolig og kældre optimalt. Med Danske Kloakmestre får boligejeren sikkerhed for en kompetent vurdering og løsning.